Behandling af dødsbo

Kære Brevkasse

 

Jeg har et spørgsmål vedrørende behandlingen af boet efter min mor, som døde i december 2021. Jeg er kontaktperson ved Skifteretten. Jeg har to brødre, som bor andre steder i landet. Jeg synes derer ret mange ting at forholde sig til, såsom hvordan vi ønsker boet skiftet. Jeg forstår det ikke rigtigt, og mine brødre ønsker ikke at involvere sig, så jeg står lidt alene med det hele. Min mor sad i uskiftet bo, da vores far døde i 2010, og hun boede stadig i vores barndomshjem. Der er en del aktiver i form af investeringsbeviser. Dog lavede de aldrig testamente.  Er det muligt at få noget hjælp til det hele?

 

Hilsen Marianne

 

 

 

 

 

Kære Marianne

 

Tak for dit spørgsmål.

 

Du har ret i, at der er mange ting at forholde sig til, når du skal stå for boerne efter dine forældre.

 

Først og fremmest skal der tages stilling til, om du og dine brødre har mulighed for at skifte boerne efter jeres forældre, som et privat skifte, hvor I selv står for alt det praktiske (evt.med hjælp fra en advokat), eller om der skal ske overlevering til enbobestyrer. En bobestyrer er advokat, og udpeget af Skifteretten.

 

Såfremt I vælger, at skiftet skal foreståsaf jer som et privat skifte kræver det, at I er enige om tingene. Der udpegesen bobestyrer, såfremt der er uenighed blandt jer, eller såfremt blot én af jerønsker det.

 

Du skriver, at dine brødre ikke vilinvolvere sig. De har mulighed for at give dig fuldmagt til at stå for detpraktiske. Dog kan de ikke helt undgå at involvere sig, da der er mange praktiske ting man skal tage stilling til som arving i et bo, hvor der eraktiver.

 

Der skal indenfor en vis frist udarbejdesen såkaldt åbningsstatus, som giver Skifteretten et overblik over, hvilke aktiver og passiver der er i boet. Derefter skal gæld indfries, huset sælges eller overtages af en arving, og endelig skal der udarbejdes en boopgørelse, hvor boet endeligt gøres op. I boopgørelsen skal boafgiften til Staten tilligeberegnes, hvorefter de resterende aktiver skal fordeles blandt arvingerne. Dader ikke er lavet testamente vil der i henhold til Arvelovens almindeligeregler skulle ske en ligedeling mellem jer søskende.

 

Alt dette kan I få hjælp til, da I i kanvælge at give fuldmagten til det private skifte videre til en advokat. Advokaten vil herefter forestå skiftet på jeres vegne, herunder udarbejdelse afåbningsstatus og boopgørelse, kontakt til kreditorer, banken, forsyningsselskaber, ejendomsmægler mv.

 

Jeg vil råde dig til at kontakte enadvokat med speciale i bobehandling og arveret for at høre nærmere om jeres muligheder.

 

Jeg håber, at dette besvarer ditspørgsmål.

 

 

Med venlig hilsen

Advokathuset Muurholm

Seneste indlæg