Barns arveret

Hej Brevkasse

 

Mine forældre er skilt. Jeg har ikkelængere kontakt til min far, og jeg ønsker ikke at tage initiativet til atgenoptage kontakten. Mit spørgsmål er - kan han gøre mig arveløs? Jeg er enebarn,og så vidt jeg ved, har min far ikke andre børn.

 

Med venlig hilsen Torben

 

 

 

Hej Torben

 

Tak for dit spørgsmål.

 

Svaret på dit spørgsmål er NEJ.

 

De danske arveregler giver ikke forældremulighed for at gøre et barn arveløst.

 

Børn er livsarvinger til deres forældre,og en del af den arv, som børn arver efter deres forældre er såkaldt tvangsarv. En tvangsarv kan man ikke fjerne, medmindre børnene selv giver arveafkald.

 

Tvangsarven udgør 1/4 af den formue, derfalder i arv efter afdøde.

 

Såfremt afdøde har en ret stor formue, blev det i 2008 indført en mulighed for at beløbsbegrænse tvangsarven pr. barn. Beløbet udgør i 2021 kr. 1.350.000,00.

 

Det vil i dit tilfælde sige, at din far kan indskrænke arven til dig til ¼ af hans formue, eller til ovennævntebeløbsgrænse, som reguleres hvert år.

 

Der gælder særlige formkrav, såfremt man vil lave ovennævnte indskrænkning af et barns arv. Det skal nemlig gøres i et testamente, som er oprettet gyldigt, det vil sige enten foran to vitterlighedsvidner, eller ved en notar hos retten.

 

Du kan derfor forvente, at når din far dør, så kommer du til at arve en vis del af hans formue, uanset om han har oprettet testamente eller ej.

 

Med venlig hilsen

 

Advokathuset Muurholm

 

 

 

Seneste indlæg